Jeg er Herren taknemmelig for at han aldrig skuffer mig og for at han giver mig styrke og nåde. Da jeg stod ved min mands døds leje, lagde jeg min hånd i hans og sagde: "Kender du mig, kære?" Han nikkede, og så sagde jeg: "I alle disse år har jeg ladet dig arbejde med økonomien og bære ansvaret for det som skulle sættes i gang. Nu lover jeg dig at jeg også skal være en pioner. "Og der på føjede jeg til:" Hvis du kan opfatte hvad jeg siger, så giv mig et lille håndtryk." Han gjorde det, men han kunne ikke længere sige noget. Efter at min mand var blevet begravet, ønskede hans venner at sætte et monument op. Men da sagde jeg at det aldrig måtte ske. Han havde gjort tre mands arbejde, og et monument hørte ikke hjemme på hans grav. Gud har hjulpet mig. I dag priser jeg hans navn når jeg møder hans folk. Jeg tilbragte næsten ti år i Australien. Der er blevet udrettet meget der, men det dobbelte kunne have været gjort hvis vi havde haft flere midler til det. Vi takker alligevel Gud som satte os i stand til at udrette det som blev fuldført, og for de resultater af arbejdet vi nu kan se i dette område.