Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 11. 79.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Om at møde falske profeters krav

Se derfor til, hvordan I hører. (Luk 8,18), det er Kristi formaning. Vi må lytte så vi kan lære sandheden at kende, og sådan at vi kan vandre i den. Og han sagde til dem: Mærk jer, hvad I hører (Mark 4,24). Undersøg det nøje, prøv alt (1Tess 5,21), tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. (1Joh 4,1). Dette er Guds råd til os. Skal vi give agt på det? 56 Oprigtighed alene vil ikke frelse. At tro på en løgn vil ikke have nogen helliggørende indflydelse på livet og karakteren. Vildfarelse er ikke sandhed. Den kan heller ikke blive til sandhed ved at blive gentaget eller ved at tro på den. Oprigtighed vil aldrig frelse noget menneske fra følgerne af at tro på vildfarelse. Uden oprigtighed findes der ikke nogen sand gudsfrygt, men oprigtighed overfor en falsk religion frelser ingen. Jeg kan i fuld oprigtighed gå en forkert vej, men det vil ikke gøre den til den rigtige vej eller føre mig til det sted hvor jeg skal. Herren ønsker ikke at vi skal have blind tillid til troen, og så kalde det en helliggørende tro. Det er sandhedens princip som helliggør, derfor er det vigtigt for os at vide hvad der er sandhed. Vi må sammenligne åndelige ting med det som er åndeligt. Vi må prøve alt, men holde fast ved det gode, det som har guddommelig godkendelse. Det åbenbarer de sande motiver og principper som bør ligge til grund for vore handlinger.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.