Vi vandrer stadig med Gud. Budskabet skulle gives til verden, og vi vidste at dette lys for vor tid var en speciel gave fra Gud. Det var hans forret at give os denne gave. Hans skuffede børn, som stadig søgte efter sandheden, blev skridt for skridt ledet til at bringe det videre de selv havde modtaget. De profetiske udsagn skulle forkyndes påny, og den sandhed som er vigtig for frelsen, skulle gøres kendt. I begyndelsen gik det langsomt. Ofte forkastede tilhørerne budskabet som uforståeligt, og der blev en afgjort og alvorlig strid, især om sabbatsspørgsmålet. Men Herren stadfæstede sin nærværelse. Somme tider blev forhænget, som skjulte hans herlighed, trukket til side. Vi skuede ham på hans høje og hellige sted. |