Faren for åndelig forfald
Kristne som knytter verdslige forbindelser, skader sig selv samtidig med at de vildleder andre. De som frygter Gud, kan ikke vælge verdslige kammerater og selv forblive uskadt. I disse foreninger bringes de under indflydelse af verdslige principper og skikke. Ved den magt som ligger i samvær og vaner, vil sindet blive mere og mere som det verdslige menneskes standard. Kærligheden til Gud bliver kold, og de har ikke noget behov for samfund med ham. De bliver åndeligt blinde. De ser ingen speciel forskel på dem som overtræder Guds lov, og dem som frygter Gud og holder hans bud. De kalder det onde godt og det gode ondt. Glansen af de evige realiteter svinder bort. Sandheden kan blive fremstillet for dem på den kraftigste måde, men de hungrer ikke efter livets brød eller tørster efter frelsens vand. De drikker af fyldte brønde som ikke holder vand. Ved samværet med verden er det så let at blive grebet af dens ånd og blive formet af dens syn på tingene, sådan at vi ikke klart kan se hvor dyrebart Jesus og sandheden er. I samme grad som verdens ånd bor i vort hjerte, vil den kontrollere vort liv.