Behov for gammeldags prædikener Der er kommet nye ideer ind blandt prædikanterne. Der har vist sig et ønske om at følge andre samfunds mønster, og enkelhed og ydmyghed er næsten ukendte kvaliteter. De unge prædikanter vil gerne være originale og indfører nye ideer og nye planer i arbejdet. Nogle arrangerer vækkelsesmøder, og på den måde får de mange med i menigheden. Men når begejstringen er ovre, hvor er da de nyomvendte? Der ses ikke noget til anger og syndsbekendelse. Synderen bliver tryglet om at tro på Jesus og tage imod ham uden hensyn til hans tidligere liv i synd og oprør mod Gud. Hjertet er ikke knust. Der findes ingen dyb sjælens anger. De såkaldte omvendte er ikke faldet på klippen Jesus Kristus. |