Vort forhold til verdslige slægtninge. Vi kan ikke tjene Gud og verden samtidig. Vi må ikke koncentrere vor hengivenhed omkring verdslige slægtninge som ikke har nogen længsel efter at lære sandheden at kende. Når vi er sammen med dem, kan vi på alle måder forsøge at lade lyset skinne. Men vore ord, vor fremfærd, vore vaner og skikke må ikke på nogen måde blive præget af deres ideer og livsførelse. Dersom dette ikke er mulig, er det bedst at have mindst mulig forbindelse med dem, for at bevare vor egen åndelige sundhed. |