Jeg gennemgik omhyggeligt de seneste få års erfaringer, og det arbejde Herren gav mig at gøre. Ikke én gang har han svigtet mig. Ofte gav han sig til kende for mig på en mærkelig måde. Jeg så at jeg ikke havde noget at klage over. I stedet var det dyrebare oplevelser som løb lige som tråde af guld igennem alle mine erfaringer. Herren forstod bedre end jeg, hvad jeg behøvede, og jeg følte at han drog mig nær ind til sig, og at jeg måtte være forsigtig og ikke diktere Gud, hvad han skulle gøre med mig. Denne mangel på forligelse med Gud forekom i begyndelsen af mine lidelser og min hjælpeløshed, men det varede ikke længe før jeg følte at min lidelse var en del af Guds plan. Jeg fandt ud af, ved dels at ligge og dels at sidde, så kunne jeg finde en stilling hvor jeg kunne bruge mine forkrøblede hænder. Selv om det smertede meget, kunne jeg skrive meget. Siden jeg kom til dette land, har jeg skrevet seksten hundrede sider.