Først i 60-erne fik søster White ingen hjælp, anden end fra sin mand, som ville lytte til hende, når hun læste manuskriptkapitler op og ville foreslå grammatiske rettelser, som faldt ham ind. Som lille dreng husker jeg situationer som denne: Ældre White ville lægge sig på sofaen af træthed, og søster White ville bringe et kapitel fra "Åndelig gaver" og ville læse det for ham og han ville foreslå de grammatiske rettelser, som jeg skrev før. Artikler fra vidnesbyrdene blev behandlet på samme måde.