Kristus sejrede på vore vegne. - I fristelsens ørken bestod Kristus på det punkt, hvor Adam faldt. Han tog gerningen op, hvor ødelæggelsen begyndte, og på vore vegne overvandt han den Ondes magt på appetittens område. Satan forlod slagmarken som en overvundet fjende, og ingen har nogen undskyldning for ikke at kæmpe på Herrens side, for der kan ikke anføres nogen grund for, at vi ikke skulle kunne sejre, når vi forlader os på Kristus. »Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og har taget sæde hos min Fader på hans trone.« I kraft af Kristi fortjenester kan vi blive renset, forædlet, forløst, og få lov at sidde med Kristus på hans trone. Kan et menneske blive genstand for større ære? Kan vi stile efter noget højere? Dersom vi. sejrer, så siger Kristus: »Jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.«