Barnet i hjemmet kapitel 79. 512.     Fra side 535 i den engelske udgave.tilbage

kapitel 79 - Sabbaten - en dag med fryd

Giv børnene en rigtig opfattelse af Guds karakter. - Hvorledes skulle børn kunne opnå en mere korrekt kundskab om Gud og deres sind modtage bedre indtryk end ved at tilbringe en del af deres tid udendørs, ikke med leg, men sammen med deres forældre? Lad deres unge sind blive knyttet til Gud i naturens skønne omgivelser, og henled deres opmærksomhed på hans kærlighed til menneskene, som den kommer til syne i hans skaberværk, så vil de føle sig tiltrukket deraf og blive interesserede. De vil ikke være i fare for at sætte Guds karakter i forbindelse med alt, hvad der er barsk og strengt; ved at betragte de skønne ting, han har skabt, vil de derimod ledes til at se på ham som en mild, kærlig fader. De vil indse, at hans forbud og påbud ikke blot er givet for at vise hans magt og myndighed? Men at han har sine børns lykke for øje. Når Guds karakter stilles i kærlighedens, godhedens og skønhedens tiltrækkende lys, ledes de til at elske ham. Man kan henlede deres tanker til de yndige fugle, der fylder luften med tonerne af deres glade sange, til græsstrået og de herligt farvede blomster, der i deres fuldkommenhed fylder luften med vellugt. Alle disse ting kundgør den himmelske kunstners kærlighed og indsigt og forkynder Guds ære.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.