I Edens have havde Adam og Eva de bedste betingelser. Det var deres forret at kunne samtale med Gud og englene. De var ikke under syndens forbandelse, men var omgivet af Guds og englenes lys. Skaberen var deres lærer. Men de faldt for den snu fjendes fristelser. I fire tusinde år havde Satan bekæmpet Guds ledelse, og han havde vundet stor erfaring. Faldne mennesker havde ikke de muligheder Adam havde i Eden. De havde været skilt fra Gud i fire tusinde år. Evnen til at opfatte og modstå Satans fristelser var hele tiden aftaget, indtil Satan syntes at have fuld herredømme på jorden. Appetit og sanselighed, kærlighed til verden og formastelige synder var de store ondskabens grene, og på dem voksede der forbrydelser, vold og korruption af alle tænkelige slags.