Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. (Sl 103,1). Skal du og jeg ikke holde en takkegudstjeneste hver dag. Skylder vi ham ikke det, han som har sparet dit liv i disse mange år som svar på troens bøn? Overlad dig i hans hænder i din svaghed, og stol fuldt og fast på ham. Vi vil tage Guds ord som den ophøjede rettesnor for vort liv. Det giver råd for alt, og vi har det i vore hænder. Du og jeg har i fælles skab forsøgt at oplyse folket om den sande troslære, en forening af hellighed, barmhjertighed, sandhed og kærlighed. Vi har forsøgt at fremstille dette så enkelt, at mennesker skal gribe denne forening af kærlighed og hellighed, som ganske enkelt er hjerte-kristendom. Vi har gjort hvad vi har kunne for at fremstille kristendommen som kronen og herligheden af et menneskes liv her i denne verden. Det er som en forberedelse til at vi skal komme ind i Guds by for at være hans kære, dyrebare forløste, i de boliger han er gået bort for at gøre i stand til os. Pris Gud for det. Lad os prise ham.