En gang om året, ved løvhyttefesten mindedes Israels børn den tid, da deres fædre boede i telte i ørkenen på deres vandring fra Ægypten til Kanaans land. Ceremonierne på festens sidste dag var af særlig højtidelig karakter, men den største interesse samledes om den ceremoni, der udførtes til minde om vandet, der vældede frem fra klippen. Når præsterne i et gyldent kar bar Siloams vand ind i templet og det efter at være blevet blandet med vin blev hældt over offeret på alteret, var der stor glæde ..... Ved denne lejlighed hørtes over lyden af skarens larm og jubel en stemme, der sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!" Folkets opmærksomhed fanges. Udadtil er alt glæde, men Jesu øje, der betragter skaren med den ømmeste kærlighed, ser sjælen, der hungrer og tørster efter livets vand .....