Thi Herren er ophøjet, ser til den ringe; han kender den stolte i frastand. Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud (Sl 138,6; 51,19). De, der åbenbarer Kristi sagtmodige og ydmyge ånd, betragtes med ømhed af Gud. Intet undgår hans opmærksomhed. Han lægger mærke til deres selvfornægtelse, deres bestræbelse på at løfte Kristus op for verden. Skønt verden måske ser på disse ydmyge arbejdere med foragt, har de stor værdi i Guds øjne. Ikke blot de vise, de store og de godgørende vil få adgang til de himmelske sale ikke blot den travle arbejder, der er fuld af utrættelig iver og energi. Nej, den rene af hjertet, på hvis læber der ikke er fundet svig; den fattige i ånden, som drives af Kristi ånd; de, der stifter fred og hvis højeste mål er at gøre Guds vilje deres løn skal være stor i Himmelen. De er Guds juveler og vil være blandt den skare, om hvilken Johannes skriver: Og jeg hørte som et kor af en stor skare; ..... de sagde: Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme (Åb 19,6). De har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem (Åb 7,15). Al stolthed over lærdom og al afhængighed af videnskabelig kundskab, som du lader komme mellem din sjæl og Bibelens ord, vil visselig lukke dit hjertes dør for den sagtmodige og ydmyge Jesus og hans enkle religion.†&.

Det er den ydmyge af hjertet, der modtager den vejledning fra Himmelen, som er mere værd end alverdens hovmodige visdom..... Han (den angrende synder) ..... bliver åndeligt indstillet og kan fatte de åndelige sandheder. Guds visdom oplyser hans sind, og han læser vidunderlige sandheder i Guds lov. Denne frelse, som tilbyder overtræderen tilgivelse, skænker ham den retfærdighed, som kan stå for den Almægtiges ransagende øje, den retfærdighed, som sejrer over Guds og menneskets mægtigste fjende og skænker modtageren evigt liv og glæde..... Det er frelsens fuldkommenhed, som gør den så ufattelig stor. Intet menneske kan ved hjælp af verdslig visdom måle eller forstå den. Den kan granskes med grundighed og målbevidsthed, men sindet fortaber sig og må give op over for dens ophavsmands ufattelige majestæt. Men den sjæl, som i samfund med Gud dvæler ved hans uendelige rigdomme, ophøjes og kan bedre fatte dybden og højden og herligheden i frelsens plan..... Hans evner udvikles og styrkes til at fatte og med forøget dygtighed og visdom udføre Guds krav. Det sind, der fuldt og helt er overgivet til Gud, udvikler sig under Helligåndens ledelse normalt og harmonisk. Den svage, ustadige karakter forvandles ved Guds kraft til en stærk og stabil karakter. Stadig gudsfrygt og fromhed skaber så nært et fællesskab mellem Jesus og hans discipel, at den kristne kommer til at ligne ham i sind og karakter. Efter at den ydmyge Kristi efterfølger har haft samfund med Guds Søn, er han blevet et menneske med sunde principper, en klar forståelse og sund dømmekraft. Han har forbindelse med Gud, kilden til lys og forstand.