Alle de himmelske væsener iagttog med spændt interesse den kamp, som foregik på jorden, som Satan gjorde fordring på som sit rige. Hvert øjeblik stod evige værdier på spil. Hvorledes ville striden ende? Englene ventede på, at Guds retfærdighed ville blive åbenbaret, at hans vrede ville blive vakt mod mørkets fyrste og dem, der holdt med ham. Men se, nåden fik overhånd. Da Guds Søn kunne være kommet til verden for at fordømme, kom han som retfærdighed og fred, ikke blot for at frelse Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, men hele verden enhver Adams søn og datter, som ville tro på ham, vejen, sandheden og livet. Hvilken åbenbarelse af Jehovas kærlighed! Dette er kærlighed uden sidestykke. |