Det er ikke modstanden i verden der er den største farer for os, det er når vi værner om det onde i vores midte at der skabes den frygteligste ulykke. Det er de uindviede liv af halvhjertede undervisere der sinker sandhedens arbejde og bringer mørke over Guds menighed.

Det er ikke nogen sikrere vej til at svække os selv i åndelig henseende end at være misundelige, mistænksomme, kritiske og pessimistiske. …

Vogt på dine ord, når du omgås andre. … Dersom I har sandhedens kærlighed i eders hjerte, da vil I tale om sandheden. I vil tale om det velsignede håb, I har formedelst Jesus. Dersom eders hjerte er fyldt med kærlighed, da vil I søge at opbygge og befæste eders broder i vor allerhelligste tro. Dersom der falder ord, som er skadelige for eders vens og broders karakter, da bør I ikke opmuntre denne bagtalelse. Det er fjendens værk. Mind venligt den, der taler, om, at Guds ord forbyder den slags samtale. Vi må rense hjertet for alt, hvad der tilsmudser sjælens tempel, så Kristus kan bo i os. Vor forløser har fortalt os, hvorledes vi kan åbenbare ham for verden. Hvis vi udviser hans ånd, hvis vi åbenbarer hans kærlighed for andre, hvis vi vogter hinandens interesser, hvis vi er venlige, tålmodige og overbærende, vil verden i vore frugter se bevis for, at vi er Guds børn. Det er menighedens enhed, der sætter os i stand til at udøve bevidst indflydelse på vantro og verdslige mennesker."