Sand hellighed og ydmyghed er uadskillelige. Jo nærmere sjælen kommer Gud, desto mere ydmyg og stille bliver den. Da Job hørte Herrens stemme fra stormvejret, udbrød han: "Jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske!" Job 42,6. Det var, da Esajas så Herrens herlighed og hørte seraferne råbe: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre," at han udbrød: "Ve mig, det er ude med mig." Es 6,3 og 5. Efter at Daniel havde haft besøg af det hellige sendebud, sagde han: "Mit ansigt skiftede farve og blev ligblegt." Dan 10,8. Efter at Paulus var blevet bortrykket indtil den tredje Himmel og havde hørt uudsigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at udtale, omtaler han sig selv som "den allerringeste af alle hellige." Ef 3,8. Det var den elskede Johannes, som lænede sig mod Jesu bryst og så hans herlighed, der faldt som død ned for englens fødder. Jo nærmere vi betragter Frelseren, desto mindre vil vi finde, vi kan anerkende hos os selv.