Kristus tog al vor skrøbelighed på sig, og med menneskelig svaghed trængte han til at hente hjælp hos sin himmelske Fader. Man fandt ham ofte i inderlig bøn i en lille skov eller ved søens bred eller i bjergene. Han har pålagt os at våge og bede. Det er forsømt årvågenhed og granskning af hjertet der fører til selvtilstrækkelighed og åndelig stolthed. Uden dyb følelse af vor trang til hjælp fra Gud vil det kun lyde lidt af alvorlig, inderlig bøn om guddommelig hjælp. Vore hjerter er bedrageriske, vore fjender mange og årvågne. Hvis vi forsømmer at forstærke et enkelt svagt punkt i vor karakter, vil Satan angribe os på dette punkt med sine fristelser. Bestandig lægger han planer om at ødelægge vor sjæl, og han vil drage enhver fordel af vor letsindige tryghed.