Det er aldrig trygt for os at mene, at vi er så udmærkede, og at vi må lykønske os selv med vor mageløse karakter og vor nuværende rene og fromme tilstand. David sejrede ofte ved Guds hjælp, men alligevel dvælede han meget ved sin egen uværdighed og syndighed. Hans samvittighed var hverken død eller faldet i søvn. Han udbryder: "Min synd står mig altid for øje!" Sl 51,5. ..... Når han så bedragets dybder i sit hjerte, fik han afsky for sig selv og bad om, at Gud ved sin kraft ville holde ham borte fra overmodets, synder og rense ham fra hemmelige fejl. |