Adam og Eva fik sig selv overtalt til at tro, at en så ringe sag som at spise af den forbudne frugt ikke kunne få så frygtelige følger, som Gud havde sagt. Men denne ringe sag var synd, overtrædelse af Guds uforanderlige og hellige. Lov, og den lukkede op for dødens sluser og bragte ubeskrivelig ulykke over verden. Gennem alle tider er der fra vor jord opsteget et bestandigt klageråb, og hele skabningen sukker og er i veer som følge af menneskets ulydighed. Selve Himmelen har følt virkningen af menneskets oprør mod Gud. Golgata står som et mindesmærke over det forunderlige offer, der var påkrævet til soning for overtrædelsen af Guds lov. Lad os ikke betragte synden som noget ligegyldigt. Er ikke den evige Guds Søns hænder og fødder og side et evigt vidnesbyrd for hele universet om syndens ufattelige ondskab og forbandelse?