Ved Kristus nåede menneskeslægtens råb den evige barnhjertigheds Fader. Som et menneske bragte han sin bøn frem for Guds trone, indtil hans menneskeskikkelse blev indgydt en himmelsk strøm, der kunne forene det menneskelige med det himmelske. Ved bestandigt samfund fik han liv fra Gud, så han kunne tildele verden liv. Vi bør opleve det samme som han. "Kom I nu med til et øde sted" (Mark. 6,31), byder han os. Hvis vi ville give agt på hans ord, ville vi blive stærkere og mere nyttige. … Hvis vi i dag ville tage os tid til at gå til Jesus og fortælle ham om, hvad vi trænger til, ville han være ved vor højre hånd og hjælpe os. …