Når smerterne har været næsten uudholdelige, har jeg set hen til Jesus og bedt meget inderligt, og han har stået ved min side, og mørket er veget bort, og alt syntes at være lys. Selve luften syntes at være fyldt med yndig duft. Hvor sandheden forekom mig herlig! Og hvor opløftende for sindet! Jeg kunne hvile i Jesu kærlighed. Smerterne var der stadig, men dette løfte: "Min nåde er dig nok!" var tilstrækkeligt til, at jeg kunne falde til ro. De stærkeste smerter syntes at blive forvandlet til fred og hvile. Ved nattetid har jeg i timevis haft vidunderligt samfund med Gud. Det var, som der faldt lys over min sjæl. Jeg følte ingen trang til at knurre.