Herren har selv rejst en skillemur mellem de ting, der hører verden til, og de ting, han har udvalgt af verden og helliget sig selv. Verden vil ikke anerkende denne sondring. ..... Men Gud har lavet denne adskillelse, og han vil, at den skal stå ved magt. Både i Det gamle og nye Testamente har Herren direkte pålagt sit folk at skille sig ud fra verden både i ånd og i deres foretagender og gerninger; at være et helligt folk, et udvalgt folk, så de kunne forkynde hans pris, som havde kaldet dem ud fra mørket ind i sit underfulde lys. Østen er ikke fjernere fra vesten, end lysets børn i deres skikke, handlinger og ånd er det fra mørkets børn. Denne adskillelse vil blive mere mærkbar, mere afgjort, efterhånden som vi nærmer os tidens afslutning. ..... |