Gud har givet os meget i dette liv, som vi kan skænke vor kærlighed, men når vi overdriver det, som i sig selv er tilladeligt, bliver vi afgudsdyrkere. ..... Alt, hvad der skiller vor kærlighed fra Gud og formindsker vor interesse for det evige, er en afgud. De, der bruger den kostbare tid, Gud har givet dem, en tid, der er blevet købt for en uendelig stor pris til at smykke deres hjem for at prale med det, til at følge verdens moder og sædvaner, berøver ikke blot deres egne sjæle åndelig føde, men undlader at give Gud, hvad der tilkommer ham. Den tid, der således benyttes til tilfredsstillelse af selviske ønsker, kunne have været anvendt til at erhverve kendskab til Guds ord, til at udvikle vore evner, så vi kunne yde Skaberen en mere forstandig, tjeneste. ..... Gud vil ikke have en part af et delt hjerte. Hvis vor opmærksomhed er optaget af verden, kan han ikke være den enerådende. Hvis dette forringer vor gudsfrygt, er det i hans øjne afgudsdyrkelse. ..... |