Kristus var ikke ufølsom for skændsel og vanære, Han følte det alt sammen bitterligt, Han følte det så meget dybere og mere voldsomt, end vi kan føle lidelse, fordi hans natur var mere ophøjet og ren og hellig end den syndige slægts, for hvem han led, Han var Himmelens majestæt, han var ét med Faderen, han bød over englenes hærskare, og alligevel døde han for menneskers skyld den død, der fremfor alle var tegn på vanære og fordømmelse. Om dog menneskers hårde hjerter kunne fatte dette! Om de dog kunne fatte betydningen af frelse og lære ydmyghed og sagtmodighed af Jesus!