Sådan vil det også gå resten af Guds adspredte folk, nogle af dem i bjerg fæstningerne, nogle forviste, nogle forfulgte og andre plagede. Når Guds røst lyder og herlighedens stråleglans åbenbares, når prøven er overstået og slaggerne fjernet, så ved de, at de står over for ham, som har genløst dem med sit eget blod. Netop hvad Kristus var for Johannes i hans landflygtighed, vil han være for sit folk, der har måttet lide undertrykkelse for troen og vidnesbyrdet om Jesus Kristus. ..... Disse blev drevet ud i klippehulerne ved forfølgelsens storm og uvejr, men evighedens klippe skjulte dem; i bjergene, i jordens huler og kløfter åbenbarer Frelseren sin nærhed og sin herlighed. Hans blik trænger som en flamme ind i de fast tillåsede fangehuler og opsporer de skjulte, for deres navne er skrevet i Lammets livets bog. Dette Frelserens blik er over os, omkring os, lægger mærke til enhver vanskelighed og opdager hver fare, og der findes ikke et sted, hvor hans blik ikke trænger ind, ingen sorger og lidelser for hans folk, som Kristi kærlighed ikke når ud til. .....