O, om vore dages Elier, som alle vegne kommer med undskyldninger for deres børns egenrådighed, straks ville hævde den myndighed, Gud har givet dem, til at holde igen på deres børn og irettesætte dem. Forældre og værger, som ser gennem fingre med og undskylder synd hos dem, som står i deres varetægt, bør huske, at de således bliver meddelagtige i disse synder. Hvis tugtens ris blev brugt noget tiere, dog ikke i vrede, men i kærlighed og under bøn, fremfor en grænseløs eftergivenhed, ville vi se lykkeligere familier og bedre samfundstilstande. |