Flere familier, som bor i en by eller i en landsby, kan slå sig sammen og forlade deres beskæftigelse, som har tynget på dem både fysisk og åndeligt, og foretage en tur ind i landet til bredden af en smuk sø eller til en yndig skov, hvor der er smukke, skønne omgivelser. De bør forsyne sig med enkel, sund føde, de allerbedste frugter og kornsorter, og dække bord i skyggen af nogle træer eller under åben himmel. Køreturen, motionen og sceneriet vil forøge appetitten, og de kan nyde tilværelsen herude i naturen på en sådan måde, at konger kunne misunde dem. |