Hensigten og formålet, som ledte til oprettelsen af litterære foreninger, turde være god, men hvis ikke visdom fra Gud kontrollerer disse organisationer, vil de afgjort blive af det onde. Irreligiøse og mennesker, hvis hjerter og liv ikke er hellige, tillades i almindelighed adgang og får ofte de mest ansvarlige stillinger. Man antager regler og regulativer, som man tror skulle være tilstrækkelige til at møde enhver dårlig indflydelse, men Satan, som er en snu general, arbejder for at få foreningen til at fremme hans planer, og i tidens løb lykkes det ham alt for godt. Den store modstander finder let adgang til dem, som han tidligere har haft kontrol over, og igennem dem udfører han sine hensigter og forskellig underholdning indføres for at gøre møderne interessante og tiltrækkende for de verdslige, og på denne måde synker sammenkomsterne i de såkaldte litterære foreninger alt for ofte ned til at blive demoraliserende, teateragtige forestillinger og tarveligt nonsens. Alt dette tilfredsstiller det kødelige sind, som er i strid med Gud, men det styrker ikke intelligensen ej heller moralen.