Enhver medarbejder tilstås privilegiet til at blive bedre, og han bør gøre alt hvad der hører til dette. Når som helst der gøres særlige anstrengelser på et vigtigt sted, bør der gennemføres en veltilrettelagt handlingsplan, så at dem som ønsker at blive kolportørere, agitatore og dem, som er indstillet på at give bibellæsninger i familiekredsene, må få (108) den nødvendige undervisning. Dem som er medarbejdere, bør også være elever, og så længe prædikanten arbejder i ord og lære, bør de ikke vandre ligeglade omkring, som om der ikke var noget i prædikenen de havde brug for at høre. De bør ikke se på taleren blot som en der taler, men som en budbringer fra Gud til mennesker. Personlige præferencer og fordomme må ikke få lov at påvirke dem når de lytter. Hvis alle vil efterligne Kornelius eksempel, og sige: »Nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren« – så vil de få større udbytte fra de prædikener de hører. |