Enhver lærer har brug for at Kristus bliver i hans hjerte i tro, og har en sand, selvfornægtende og selvopofrende ånd for Kristi skyld. Man kan have tilstrækkelig med uddannelse og kundskaber i videnskab at undervise af; men er det ikke blevet konstateret at han har taktfølelse og visdom at have med menneskesind at gøre? Hvis instruktører ikke har Kristi kærlighed blivende i hjertet, er de ikke i stand til at komme i forbindelse med børn, og bære det alvorlige ansvar der lægges på dem, at uddanne børn og unge. De mangler selv den højere uddannelse og oplæring, og de ved ikke hvordan de skal have med menneskers sind at gøre. Der er deres egen opsættelighedsånd, naturlige hjerter som stræber efter kontrol, og vil underlægge børns modtagelige sind og karakter til en sådan (261) disciplin, at det efterlader ar og sår på sindet, der aldrig vil kunne udviskes.