Lucifer blev skinsyg og jaloux på Jesus Kristus. Da alle englene bøjede sig for Jesus for at anerkende Hans overherredømme og høje autoritet og retmæssige hersker, så bøjede han sig alligevel med dem; men hans hjerte var fuld af misundelse og had. Kristus var med i Guds særlige rådssamling om Hans planer, medens Lucifer ikke kendte til dem. Han forstod ikke Guds mål, og fik det heller ikke at vide. Men Kristus fik vedkendt himlens herredømme, Hans magt og myndighed, som det samme som Gud selv. Lucifer mente at han selv var den foretrukne i himlen blandt englene. Han var højt ophøjet, men dette fremkaldte ikke taknemmelighed og pris til Skaberen hos ham. Han higede selv til Guds højde. Han ærede sin ophøjelse. Han vidste at han blev æret af englene. Han havde en særlig mission at udføre. Han havde været nær den store Skaber, og herlighedens uophørlige lysstråler, der omgav den evige Gud havde skinnet særligt på ham. Han tænkte hvordan englene havde adlydt hans befaling i velvillighed. Var hans klæder ikke lysende og smukke? Hvorfor skal Kristus således æres for sig selv?