Når ypperstepræsten gik indenfor i det allerhelligste engang om året, og gjorde tjeneste foran arken under Guds ærefrygtsindbydende tilstedeværelse, spurgte han, og Gud svarede ham ofte med hørbar røst. Når Herren ikke svarede med stemme, lod Han de hellige lys- og herlighedsståler hvile på Keruberne på højre side af arken, som anerkendelse eller velvilje. Hvis deres anmodning blev afvist, hvilede en sky over keruben til venstre.