Da de trætte rejsende nærmede sig Damaskus, hvilede Saulus øjne med fornøjelse på det frodige land, de smukke haver, frugtbare haver, og de kølige strømme der løb klukkende iblandt det friske grønne buskas. Det var meget opfriskende at se på et sådant sceneri efter en lang og udmattende rejse over uopdyrket jord. Medens Saulus, sammen med sine ledsagedere, så og beundrede dette, kom pludseligt et lys mere klar end solen til at skinne omkring ham, »og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« Han sagde: »Hvem er du, Herre?« Han svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger. hørte jeg en røst, som sagde til mig på hebraisk.«