En karakter, som Gud og mennesker kan bifalde, er at foretrække fremfor rigdom. Grundvolden burde lægges bredt og dybt og hvile på den klippe, som er Kristus Jesus. Alt for mange hævder at arbejde på den sande grundvold, men deres slappe handlemåde viser, at de bygger på glidende sand; men de store uvejr vil rive deres grundvold bort, og de vil ikke have noget tilflugtssted. ... Tænker disse mennesker mon på fremtiden? Eller er deres øjne for sløve til at se gennem verdslighedens smittebefængte tåger, at ære og retskaffenhed ikke bliver betalt med denne verdens mønt? Vil Gud mon belønne dyden kun med jordisk held? Han har deres navne skrevet i sin hånd som arvinger til en varig ære, til uforgængelige rigdomme. |