Når vi får en dybere forståelse af Guds barmhjertighed og miskundhed, vil vi prise ham i stedet for at beklage os. Vi vil tale om Herrens kærlige omsorg, om den gode hyrdes ømme medfølelse. Hjertets sprog vil ikke være selvisk knurren og græmmelse. Lovsangen vil som en klar strømmende bæk lyde fra Guds sande troende. De vil sige: » Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.«