Guds sønner og døtre kapitel 215. 220. Fra side 220 i den engelske udgave. | tilbage |
Tilskuerne afventede i tavshed afslutningen på dette frygtelige skuespil. Solen skinnede frem, men korset var stadig indhyllet i mørke. Præsterne og rådsherrerne så hen imod Jerusalem; og se, den tætte sky havde sænket sig over byen og Judæas sletter. Retfærdighedens sol, verdens lys, forholdt den en gang foretrukne by Jerusalem sin stråleglans. Guds vredes vældige lyn var rettede mod den dømte by. |