Sandhedens mægtige stenhugger har ført jer ud fra verdens stenbrud. I var utilhugne stene med skarpe kanter, der sårede og gjorde fortræd på alle dem, I kom i berøring med; der må gøres et arbejde for at jævne alle de grove kanter. Hvis I forstod værdien af det arbejde, der må gøres i Guds værksted, så ville I hilse øksens og hammerens slag med glæde. Jeres selvagtelse vil blive såret, jeres høje tanker om jer selv vil blive hugget bort af øksen og hammeren, og det grove i jeres egenskaber vil blive glattet ud; og når selvet og de kødelige tilbøjeligheder er arbejdet bort, vil stenen antage de rigtige mål for den himmelske bygning, og så kan processen med at slibe, forædle, dæmpe og polere begynde, og I vil blive dannet efter Kristi egenskabers forbillede. Hans eget billede skal vise sig i hans menneskelige redskabs forædlede egenskaber, og stenen er blevet egner til brug i den himmelske bygning. ... |