Allerede på sin moders arm burde barnet begynde at lære selvbeherskelse. Barnet burde lære, at dets vilje må underlægges andre. . . . Hvem er disse børn, der er betroet til vor omsorg? - De er de yngre medlemmer af Herrens familie. Han siger: Tag disse børn og opdrag dem. . . så de kan blive dannet i skikkelse af et palads og beredes til at stråle i mit huses boliger. Hvilken betydningsfuld opgave! ... Husk på, at universets Skaber vil yde dig hjælp til dit arbejde. Ved hans kraft og i hans navn kan du vejlede dine børn til at sejre. Lær dem at gå til Gud for at få kraft. Sig til dem, at han hører deres bønner. Lær dem at overvinde det onde med det gode. Lær dem at udøve en påvirkning, som er højnende og forædlende. Lær dem at blive et med Gud. Da vil de få kraft til at modstå de stærkeste fristelser, og de vil få den sejrendes løn. |