Der findes mange, hvis hjerte er blevet så forhærdet ved timelig lykke, at de glemmer Gud og glemmer deres medmenneskers nød. Mennesker, der kalder sig kristne, pynter sig med juveler, kniplinger og kostbare klæder, mens Herrens fattige lider under mangel på det nødvendigste. Mænd og kvinder, der gør fordring: på at blive frelst ved Lammets blod, ødsler med de midler, der er betroet dem til andre sjæles frelse, og giver kun modstræbende og kostbare offergaver til religiøse formål, - og giver kun gavmildt, når dekan skaffe sig selv ære. Disse mennesker er afgudsdyrkere.