Ved porten ind til Damaskus forandrede synet af den korsfæstede hele hans livsløb. Forfølgeren blev til en discipel, læreren til en, der selv lærte. De dage, der blev tilbragt i mørke og ensomhed i Damaskus, var lange som år for ham. Han grundede over det Gamle Testamentes skrifter, der lå gemt i hans erindring, og Kristus var selv hans lærer. Også naturens ensomhed blev en skole for ham. Han drog til den arabiske ørken for der at granske skrifterne og for at lære af Gud. Han befriede sin sjæl for de fordomme og overleveringer, som havde formet hans liv, og modtog belæring fra sandhedens kilde.