Der findes mange, der ikke er tilfredse med den opgave, Gud har givet dem. De er ikke tilfredse med at tjene ham med glæde på det sted, han har anvist dem, eller uden at beklage sig at udrette det han har betroet til dem. Det er rigtigt af os at være utilfredse _ed den måde, hvorpå vi gør vor pligt, men vi skal ikke være utilfredse med selve pligten, fordi. . . Gud i sit forsyn tildeler mennesker en tjeneste der vil være som lægedom for deres syge sind. . . . Nogle anbringer han der, hvor en slap disciplin og for stor overbærenhed ikke skal blive en snare for dem, hvor de kan lære at forstå tidens værdi og benytte den på bedste og klogeste måde. |