Men for at vi skal kunne opfylde Guds hensigt, er der et forberedende værk, der må udføres. Herren byder os at tømme vore hjerter for den egenkærlighed, som er roden til indbyrdes mangel på sympati. Han længes efter at udgyde sin Ånd over os i rigt mål, og han byder os rydde vejen ved forsagelse af jeget. Når jeget overgives til Gud, vil vore øjne oplades til at kunne se de anstødssten, vor mangel på lighed med Kristus har lagt på andres vej. Gud byder os fjerne alle disse. Han siger: »Bekend derfor jeres synder for hverandre, og- bed for hverandre, for at I må blive helbredt.« Jak 5, 16. Da kan vi have den forvisning, som David havde, da han efter at have bekendt sin synd bad: »Glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal vende om til dig.« Sl 51, 14-15. |