Den »trængselstid ... som hidtil ikke har haft sin mage«, vil snart komme over os, og vi vil da behøve en erfaring, som vi endnu ikke er i besiddelse af, og som mange er for dovne til at forskaffe sig. Det hænder ofte, at tanken om ubehageligheder er større end selve ubehagelighederne, men dette gælder ikke for den krise, som venter os. Selv den mest levende indbildningskraft kan ikke forestille sig trængslernes omfang. I denne prøvelsens stund skal enhver sjæl stå alene over for Gud. Om »Noa, Daniel og Job« var i landet, »så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed«. Ez 14, 20. {DSS 551} |