I et syn hørte apostelen Johannes en høj røst i Himmelen sige: »Ve Jorden og havet; thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.« Forfærdelige er de begivenheder, som får den himmelske røst til at komme med dette udbrud. Satans harme vokser, efter som hans tid bliver kortere, og hans bedrageriske og ødelæggende værk vil nå sit højdepunkt i trængselstiden. Guds langmodighed er opbrugt. Verden har forkastet hans barmhjertighed, foragtet hans kærlighed og trådt hans lov under fod. De gudløse har overskredet grænsen for deres nådetid og Herren unddrager dem sin beskyttelse og overlader dem til den leders barmhjertighed, som de har valgt. Satan vil få magten over dem, der har undergivet sig hans herredømme, og han vil styrte Jordens beboere ud i den sidste store trængsel. Når Guds engle ophører med at holde de menneskelige lidenskabers heftige vinde i skak, vil alle stridens elementer blive sluppet løs. Hele verden vil komme ud for en ødelæggelse mere frygtelig end den, der overgik Jerusalem. {4SP 440. 441}