»Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« »Hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl« i betragtning af den herlige arv, han kan opnå? Han er måske fattig, men han har i sin en rigdom, en værdighed, som verden aldrig ville kunne give ham. En sjæl, som er frelst og renset fra synd og har helliget alle sine åndsevner til tjenesten for Gud, er af uovertruffen værdi. (IHP 367)