Gud vil vække sit folk; hvis andre midler slår fejl, vil der komme vildfarelser ind iblandt dem, og disse vil sigte dem og skille avnerne fra hveden. Herren opfordrer sit folk, som tror på hans ord, til at vågne op af søvne. Der er kommet dyrebart lys, som svarer til tidens krav. ... De troende bør ikke lade sig nøje med formodninger eller uklare begreber om, hvad sandheden er. Deres tro må være fast grundlagt på Guds ord, således at de, når prøvelsens tid engang kommer, og de bliver ført frem for rådsforsamlinger for at svare for deres tro, da med sagtmodighed og frygt kan gøre regnskab for det håb, der er i dem. {2VM 259, 260}