Satan vil fremstille vejen til hellighed som besværlig, medens vejen til verdens glæder er bestrøet med blomster. Fristeren vil med uægte, forskønnede farver gøre verden med dens fornøjelser tiltrækkende for dig. Forfængelighed er et af de stærkeste karaktertræk i vor fordærvede natur, og han ved, at han med held kan appellere til forfængeligheden. Han vil lade sine medarbejdere smigre dig. Du kan blive rost, hvilket vil nære din forfængelighed og fremkalde hovmod og selvfølelse, og du vil tænke; at med sådanne fortrin og tiltrækkende egenskaber vil det virkelig være meget beklageligt, om du skulle drage bort fra verden og skille dig ud og blive en kristen. . . . Men tænk på, at de jordiske glæder får en ende, og at du skal høste det, du sår. Er tiltrækkende egenskaber, færdigheder og talenter for værdifulde at vie til Gud, som har skabt dig og våger over dig hvert øjeblik? Er dine kvalifikationer for gode til at overgive til Gud? |