I lignelsen bliver perlen ikke fremstillet som en gave. Købmanden købte den for en pris, der krævede alt, hvad han havde. Mange undres over, hvad betydningen kan være af dette, da Kristus fremstilles som en gave i den hellige skrift. Han er en gave, men kun til dem, der giver sig selv, ånd, sjæl og legeme, til ham uden forbehold. Vi må give os selv til Kristus for at leve i villig lydighed mod alle hans befalinger. Alt, hvad vi er, alle de evner og kræfter, vi ejer, er Herrens og må bruges i hans tjeneste. Når vi således giver os selv til ham, vil Kristus med alle Himmelens skatte give sig selv til os. Vi modtager da den kostbare perle. |