Ban Herrens vej Den profeti, som Johannes' mission opfyldte, giver et omrids af vor opgave: "Ban Herrens vej, gør hans stier jævne." Matt. 3, 3. Ligesom Johannes beredte vejen for Frelserens første komme, således skal vi berede vejen for hans Åndet komme. Vore forlag skal ophøje kravene i Guds nedtrådte lov. Over for verden skal de stå som reformatoriske institutioner og vise, at Guds lov danner grundlaget for al varig reform. I klare, tydelige linjer skal de fremholde, hvor nødvendigt det er at adlyde alle hans bud. De skal være drevet af Kristi kærlighed og samarbejde med ham for at bygge på ældgamle tomter og rejse længst faldne mure. De skal være murbrudsbødere, genskabere af farbare veje. (Es. 58. 12.) På grund af deres vidnesbyrd skal det fjerde buds sabbat stå som et vidne. som et stadig minde om Gud, for at vække opmærksomhed og give anledning til undersøgelse, som kan lede menneskenes tanker hen til deres skaber. |